Researcher til rekruttering

Vil du have et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med rekruttering i et Microsoft-konsulenthus, og hvor du arbejder tæt på de tekniske konsulenter, ansættende ledere og ikke mindst et hold af gode kollegaer?

(Studentermedhjælper 15–20 timer om ugen)

Om dig

I Mindcore søger vi lige nu en studentermedhjælper til rekruttering, der har lyst til at nørde search, spotte talenter og være med til at finde de helt rigtige profiler.

Hvad skal du lave?

Som en vigtig del af vores rekrutteringsteam, får du indsigt i hele rekrutteringsprocessen, men dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At hjælpe med at afdække og definere nye profiler og jobopslag
  • At searche efter kandidater gennem diverse onlineplatforme som bl.a. LinkedIn
  • At udarbejde long- og shortlists til rekrutteringsgennemgang med ansættende leder
  • At screene ansøgere og CV’er
  • At række ud til relevante kandidater og booke samtaler
  • At opdatere og vedligeholde vores kandidatpipeline
  • At hjælpe med ad hoc-opgaver inden for rekruttering og employer branding

(Hvis det lyder meget komplekst, kan du tage det helt roligt – du skal nok lære det hele)

Hvordan ser din hverdag ud i Mindcore?

  • Vi ved at en god start er vigtig. Vi byder dig varmt velkommen på din første dag med en klar plan for din onboarding. Og så støtter vi dig selvfølgelig løbende i dit arbejde.
  • Det skal være både sjovt og lærerigt at gå på arbejde hos os, derfor gør vi os umage for at hjælpe din personlige og faglige udvikling på vej f.eks. med vores egen uddannelse, Mindcore Academy.
  • Du bliver en del af et ambitiøst og socialt team med plads til grin og en stor vilje til at hjælpe hinanden.
  • Du kommer til at referere til vores HR Manager, Julie og arbejde tæt sammen med vores Talent Acquisition Specialist, Malthe, der begge vil gøre sig umage med at gøre dig til en del af holdet.
  • Selvom vi taler sammen på tværs, vil du sjældent opleve, at folk løber på gangene eller taler urimeligt højt i telefon; det giver ro til fordybelse.
  • Dit arbejde er vigtigt, men det er dine studier også, derfor er vi fleksible ift. planlægning af eksamensperioder.
  • Vi passer godt på hinanden, derfor tilbyder vi også muligheden for at samles om andet end arbejde til et af vores sociale arrangementer, hvad enten det er grill, sport eller gaming.
  • Du behøver ikke tage en kedelig madpakke eller lunken kaffe med, for vi har både en fin kantineordning og en dejlig kaffemaskine. Og snacks.
  • Vores grundværdier er Faglighed, Integritet og Fællesskab, og vi lever dem!

Hvem er du?

Vi forestiller os at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse (fx HRM, psykologi, kommunikation, IT, erhvervsøkonomi eller lignende)
  • Har erfaring fra et andet studiejob – gerne inden for rekruttering
  • Er nysgerrig på rekruttering, people (& tech)

(du behøver ikke kende Microsoft-teknologier i forvejen – det skal vi nok lære dig)

  • Arbejder struktureret og har øje for detaljer
  • Tør tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Trives med mange kontaktflader og kan lide at tale med mennesker
  • Er god til både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
  • Kan bruge Microsoft Office pakken

Hvem er vi?

Mindcore er et nørdet og nede-på-jorden konsulenthus, der holder til på Lottenborgvej i Lyngby. Vi blev stiftet i 2018 af fire partnere og som Microsoft-hus hjælper vi nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher.

I dag huser vi knap 60 af Danmarks dygtigste specialister inden for Modern Workplace, Cloud, sikkerhed og IT-transformationer.

Har du spørgsmål?

Du velkommen til at række ud til HR Manager, Julie Sommer på js@mindcore.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Forventet opstart: Snarest muligt, men det er vigtigt for os at finde den rigtige.
Arbejdslokation: Kgs. Lyngby samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
Arbejdsomfang: Deltidsstilling

Kontakt

Er du interesseret i andre jobs

Konsulent, Microsoft Azure Infrastruktur

Du bliver ansvarlig for at designe, implementere og ikke mindst optimere kundernes infrastrukturløsninger i Azure.

Konsulent, Microsoft Exchange Online

Du elsker Microsoft teknologier og har specialiseret viden omkring Exchange Online.

Konsulent, Automatisering og Infrastruktur

Med en stærk procesforståelse skaber du tilpassede løsninger, der sikrer brugerne at arbejde fleksibelt, intelligent og sikkert med deres Microsoft 365 løsninger..