Kommunikationsplatformen skal levere centrale kommunikationskanaler og sikre, at interne og eksterne medarbejdere informeres med relevant information fremfor at blive spammet med information, der er irrelevant for medarbejderens dagligdag. Samtidig skal Semler have adgang til en tovejs kommunikationskanal til at interagere med deres medarbejdere og tilknyttede virksomheder.
Semlers primære succesfaktorer for kommunikationsplatformen omfattede:
- Relevant information til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt
- Høj brugervenlighed
- Ingen duplikeret indhold
- Relevante nyhedsmeddelelser
- Modererede tovejskommunikationskanaler
- Sikker kommunikation
- Supportere ekstern B2B kommunikation
- Brug af Out-of-the-Box funktionalitet på den valgte platform
”Vi ønsker generelt at opskalere på kommunikationsfronten og skabe bedre muligheder for tovejskommunikation. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi efter mange måneders intensivt arbejde med at skabe en god, brugervenlig og moderne kommunikationskanal til alle vores forhandlere og servicepartnere, nu er klar til at lancere vores fælles platform, InfoNet”, siger: Lars Kornelius, Adm. Direktør for Skandinavisk Motor Co.
Efter en analyse af forskellige løsninger besluttede Semler at basere InfoNet-kommunikationsplatformen på Microsoft SharePoint Online. Mindcore bidrog med konsulentbistand i form af rådgivning samt arkitektur- og implementeringsassistance af en standard kommunikationsmatrice, hvilket sikrede, at InfoNet-kommunikationsplatformen opnåede et af de centrale mål om at kommunikere relevant information til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.
Mindcores ansvarlige SharePoint Arkitekt udtaler; “Kommunikationsmatricen er rygraden i opbygningen af en vellykket løsning til Semler og deres partnernetværk. Vi kan genbruge kommunikationsmatricen til at definere kravene til kommunikationsplatformen samt give en ramme for sikker kommunikation og tillade fremtidig funktionalitet at blive bygget på, hvorved Semlers nøglekrav og ønske om at skabe forretningsværdi kan imødekommes.”
InfoNet kommunikationsplatformen centraliserer information således, at alle redaktører kan offentliggøre nyheder til over 180 forskellige funktioner og roller inden for Semlers organisation uden at spamme brugere med irrelevant information. Og ved at udnytte SharePoints og Power Platforms Out-of-the-Box funktionalitet var vi i stand til at give brugerne en intuitiv brugeroplevelse. Slutbrugere kan nu modtage notifikationer der er relevante for dem, hvad end de er hjemme, på kontoret, står i et forhandler showroom eller i transit. Gennem e-mails og push-notifikationer til en mobil enhed får de relevante besked og kan give input og feedback til enhver publiceret nyhedsartikel.
”Med den nye løsning sikrer vi ikke blot en dynamisk kommunikationsplatform, vi hopper også ind i en teknologi med evergreen life cycle. Vi risikerer således ikke, om ganske få år, at havne med teknisk gæld, og vi kan fortsætte vores agile udvikling. Det giver en høj grad af tryghed for Semler og brugerne af løsningen” Jakob Schreiber Vig, Business Owner for Digital Workplace i Semler Gruppen
InfoNet platformen giver en stærk kommunikationsløsning på en solid fremtidssikret cloudplatform samtidig med, at den bygger på en række centrale Microsoft teknologier, der øger brugernes effektivitet ved at sikre en forenklet måde at publicere information. Endelig sikrer platformen, at de korrekte oplysninger når ud til de rette brugere på det rigtige tidspunkt til understøttelse af Semlers forhandler- og servicepartnernetværk.