Konsulent, Automatiserings- og Infrastrukturspecialist

Brænder du for at skabe automatiseringsløsninger på Microsoft 365 og Azure og kan du hjælpe kunderne, så de får det fulde udbytte af deres Office/Microsoft 365 investering? Så tilbyder Mindcore muligheden for at arbejde med cutting edge teknologier i tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste specialister.

Rollen hos Mindcore
Som Mindcores nye automatiseringsspecialist bliver du ansvarlig for at hjælpe kunderne med at få det fulde udbytte af deres Microsoft 365 og Azure-investering i forhold til f.eks. Teams, OneDrive, Azure og tilhørende integrationer. Det gør du ved at skabe forretningsværdi på toppen af eksisterende Microsoft 365 løsninger.

Med en stærk procesforståelse skaber du derfor tilpassede løsninger, der sikrer brugerne de bedste muligheder for at arbejde fleksibelt, intelligent og sikkert med deres Microsoft 365 løsninger.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver kan være:

  • Udarbejde Power apps der hjælper kunderne med at sikre optimalt udbytte af deres investering
  • At implementere løsninger på toppen af M365-løsninger som eks. SharePoint, Teams, Groups, etc.
  • Automatisering af daglige rutiner i Azure, Microsoft 365 og on-premises løsninger

Om dig
Du elsker Microsoft teknologier og har specialiseret viden omkring Microsoft Infrastruktur men du brænder samtidig for at automatisere og videreudvikle på de eksisterende løsninger Microsoft tilbyder. Det vil samtidig være en fordel at du har en IT-uddannelse og en god udviklerforståelse.

Vi forestiller os derfor, at du bidrager med viden omkring nedenstående områder:

  • Power Apps
  • Power Automate
  • Azure Function Apps
  • Azure LogicApps
  • Microsoft Graph API
  • Microsoft Graph SDK
  • Powershell
  • Azure Cli
  • Fluid Framework og Fluent UI
  • Microsoft 365 og Azure infrastruktur generelt

På det personlige plan hviler du i din faglighed med en stor passion for at skabe mærkbare resultater for kunderne. Du er god til at analysere, forstå og kommunikere komplekse problemstillinger med høj integritet til et teknisk såvel som et forretningsorienteret publikum.

Du nyder at vidensdele med dine kollegaer, og du arbejder struktureret med en stor ærekærhed omkring kvaliteten af egne såvel som teamets leverancer, ligesom du tror på, at ægte værdi kommer fra et åbent og ærligt samarbejde.

Endelig er du en empatisk kollega med en god energi og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kollegaer, og du motiveres af at blive en del af et konsulenthus i vækst med en høj faglighed, hvor medarbejderne anerkendes som virksomhedens vigtigste resurse.

Om Mindcore
Mindcore er et specialiseret IT-konsulenthus, der blev stiftet af fire partnere i 2018. Vi beskæftiger mere end 20 medarbejdere og er i fortsat vækst. Som Microsoft Guldpartner bistår vi nogle af Danmarks største virksomheder med komplekse løsninger relateret til virksomhedens kerneinfrastruktur. Det inkluderer services relateret til Modern Workplace, sikkerhed/compliance, cloud, infrastruktur og transformationer.

Vores team består af tunge arkitekter, dygtige specialister og erfarne forretningskonsulenter, der alle sætter en ære i at levere godt og højt specialiseret arbejde. Kulturen i Mindcore er præget af en flad og uformel struktur med højt til loftet og mennesket i centrum. Det betyder, at vi giver plads og rum til privatliv og forskelligheder, ligesom vi hjælper og støtter hinanden på tværs af specialer.

For mere information se desuden: www.mindcore.dk

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen eller vil du gerne vide lidt mere om karrieremulighederne i Mindcore, er du velkommen til at kontakte HR Business partner, Julie Sommer på 26 33 22 80 eller js@mindcore.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret? Klik på “Ansøg” og send os en mail på jobs@mindcore.dk med den stilling du søger + dit CV samt de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Kontakt person