HR Business Partner

Vi søger en medarbejder med energi og lyst til at bygge en HR/Rekrutteringsfunktion

Vi søger en energisk HR/rekrutterings medarbejder (HR Business Partner), der skal hjælpe os med at bygge en professionel HR- og rekrutteringsfunktion over de kommende år. Mindcore er et mindre konsulenthus i hastig vækst, og du bliver en central person i udviklingen af vores vigtigste aktiv – nemlig vores medarbejdere!

Mindcore blev stiftet i 2018 af 4 partnere og er i dag vokset til små 20 medarbejdere. Vi har en klar målsætning om fortsat vækst, men vi går ikke på kompromis med vores stærke kultur og vores høje faglige niveau. Mindcore er et specialiseret IT konsulenthus, og vores team består af tunge arkitekter, dygtige specialister og erfarne forretningskonsulenter, specialiseret i at hjælpe vores kunder i mål med IT-forandringer i virksomhedens kerneinfrastruktur. Vi løser de opgaver hvor vi har ekspertisen og kan gøre en forskel og vi sætter en ære i, at være troværdige og professionelle!

Du får ansvaret for at opbygge et nyt område hos Mindcore, som vi anser som kritisk i forhold til vores fortsatte vækst, da vi er så afhængige af at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Du bliver en del af en stærk kultur med direkte reference til ledelsen, og så bliver du ansvarlig for at udvikle to vigtige områder, hvortil der er allokeret budget. Du skal bygge en rekrutteringsfunktion, der differentiere Mindcore så vi tiltrækker de bedste folk i branchen, og du får ansvaret for at opbygge en HR-funktion hvor fokus er på at fastholde og udvikle vores dygtige medarbejdere. Det er en fuldtidsstilling med stor fleksibilitet og en meget høj grad af indflydelse.

 Hvem er du?

Du er selvstændig, proaktiv og har et stærkt drive. Du brænder for HR og rekruttering og du er motiveret af tanken om at starte en HR/rekrutteringsfunktion fra bunden. Du er løsningsorienteret, kreativ og bidrager med glæde og professionalitet i din hverdag. Du har sans for både detaljen, overblikket og de strategiske linjer, og så er du ikke ked af at tage fat – også i de praktiske opgaver. Du vil komme til at arbejde med alt fra ansættelseskontrakter til daglig trivsel, fra events og rekruttering til strategi, jobopslag og meget mere.


Hvad kendetegner dig professionelt?

  • Du har en bred HR Business Partner baggrund og har solid erfaring med både rekruttering og HR
  • Du har formentlig en akademisk baggrund, suppleret med specialisering indenfor HR og/eller rekruttering
  • Du har erfaring med brug af rekrutteringsværktøjer og sociale medier
  • Du er en stærk kommunikator såvel mundtligt som skriftligt – både på dansk og engelsk
  • Erfaring fra IT service-/konsulentbranchen er en fordel


Hvad kendetegner dig personligt?

  • Du har pondus og gennemslagskraft og er en god facilitator
  • Du er god til at skabe relationer og opbygge tillid, og du har en god portion empati
  • Du har drive og er proaktiv når det kommer til dine arbejdsområder, og du er kreativ og idérig når det kommer til at løse problemstillinger på nye måder
  • Du bidrager i hverdagen med godt humør og gå-på-mod og så har du et skarpt øje for trivsel og det enkelte menneske
Har du spørgsmål til jobbet, eller vil du gerne høre lidt mere, så er du velkommen til at kontakte os.

Er du interesseret? Klik på “Ansøg” og send os en mail med den stilling du søger + dit CV samt de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Kontakt person